Sportspsykologi handler om at gøre det mentale til en medspiller. Gennem seriøst og målrettet arbejde med at udvikle sine psykologiske færdigheder, kan man optimere sine præstationer og skabe en stabil base for langsigtet udvikling og toppræstationer.
|
Sportspsykologen.dk arbejder ud fra et helhedssyn. Sportspsykologi handler om mere end psykologiske færdigheder. At opleve glæde og mening i tilværelsen som eliteudøver og trives i træning og konkurrence er nødvendigt for at præstere.
På sportspsykologen.dk kan du læse om idrætspsykologi, finde inspiration til din egen mentale udvikling og få inspiration til samarbejdet med en idrætspsykologisk konsulent.
Sportspsykologen.dk har højt specialiseret idrætspsykologisk kompetence. Gennem rådgivning, undervisning, træning og coaching hjælper vi idrætsfolk til at blive mentalt stærke og optimere deres præstationer.
Kristoffer Henriksen, cand. psych., Ph.d. er sportspsykolog i Team Danmark og forsker i talentudvikling ved Syddansk Universitet.
|
|
 Kristoffer Henriksen
|
Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse
|
|
Så er den her. Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse er en dansk og let tilgængelig udgave af min ph.d. afhandling - henvendt til trænere og andre der dagligt arbejder med talentudvikling i sportens verden, erhvervslivet eller andre sammenhænge
Som trænere, ledere, sportspsykologer og HR konsulenter gør vi os alle tanker om hvad talent er for en størrelse. Disse tanker har stor indflydelse på, hvordan vi griber vores daglige arbejde med talentudvikling an.
Bogen introducerer en ny tanke om, at hvorvidt en udøver når verdenseliten eller ej, hverken afhænger af medfødt potentiale eller træning alene, men af hele miljøet. Bogen beskriver en række talentudviklingsmiljøer i verdensklasse og leverer en opskrift på det gode miljø.
Læs mere og køb den her
|
The Ecology of Talent Development in Sport
|
Min ph.d. afhandling er færdig og forsvaret.
Den handler om succesrige talentudviklingsmiljøer. Et af fællstrækkene ved succesrige miljøer er åben videndeling. Det mener jeg, vi bør efterstræbe i alt hvad vi gør.
Derfor har jeg også besluttet at lægge afhandlingen ud til fri download her på hjemmesiden.
God fornøjelse
|

|
Træneren som coach
|

Køb den her
http://www.dpf.dk/Item.aspx?Department=5&Category=29&Item=3237
|
Så er den her !
"Træneren som coach" er en ny bog - en praktisk guide til coaching i sport, som jeg har skrevet sammen med en god kollega, Jakob Hansen.
Bogen er skrevet til alle trænere, der ønsker at udvikle deres trænergerning og blive bedre til at inddrage deres udøvere i det daglige.
Bogen gør op med en række dogmer om coaching; fx, at udøverne skal komme med det hele selv, at feedback er fyfy, og at man ikke behøver vide noget om sporten for at være en god coachende træner.
Coaching skal tilpasses til sportens verden for at virke for trænere - og lige netop dette giver bogen et praktisk bud på i form af en række konkrete modeller, spørgsmål og uddrag af dialoger mellem træner og udøvere
God fornøjelse.
|
|