[  Team Danmarks team af sportspsykologer har udgivet en professionsmodel, der beskriver hvordan de arbejder ] 

Nyheder


[September 2009]
Ny bog om coaching for trænere er på trapperne. Jakob Hansen og jeg har skrevet en praktisk guide til den coachende trænerrolle. Den vil blive udivet på dansk psykologisk forlag (hvilket vi er stolte over) og udkommer sidst på efteråret.

[Juni 2009]
Vi har I Team Danmark's team af sportspsykologiske konsulenter nu udgivet vores professionsmodel. Den beskiver grundlaget for Team Danmarks sportspsykologiske indsats, fra konsuletens basale antagelser og helt op til de konkrete ydelser, teamet tilbyder. Læs den her: http://www.teamdanmark.dk/CMS/cmsdoc.nsf/Content/tdwb7psgeh

[Januar 2009]
De første grundsten til et fremtidigt samarbejde med dansk Sejlunion er lagt. Som sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Er sejlunionen en af hovedopgaverne, og der er lagt i ovnen til et spændende projekt.

 

[Januar 2009]
DIFO lancerer for første gang et decideret efteruddannelseskursus for sportspsykologiske konsulenter. Kurset ligger den 10-11 marts og handler om kognitive samtaletekniikker i sportspsykologien. læs mere på www.diforum.dk

 

[December 2008]
Case studiet af IFK Växjös unikke talentudviklingsmiljø indenfor atletikken er afsluttet. Arbejdet er i analysefasen.

  

[September 2008]
Jeg er netop blevet ansat i Team Danmark.  Sammen  med Jakob Hansen og Louise Sonne skal vi fungere som sportspsykologiske konsulenter. For mit vedkommende er der tale om en kombinationssttilling med Syddansk Universitet.

 

[August 2008]

Jeg medvirkede i coaching på P1 til en snak om idrætspsykologien, dens rolle ved store sportspræstationer og dens fremtid. Hør programmet her:  http://www.dr.dk/P1/CoachingpaaP1/Udsendelser/2008/06/18093105.htm

 

 

[Marts 2008]

Bogen Inspiration til talentudvikling blev lanceret med et fornemt releaseparty på Broholm Gods på Sydfyn.  Det blev en god dag med spændende oplæg, flotte rammer, god mad og vigtigst af alt: interesserede mennesker. Der va repræsentanter for idrættens og eliteidrættens store organisationer, flere specialforbund og Universiteterne. forfattene holdt spændende oplæg om deres artikler.

Bogen blev taget godt imod.

 

 

  

 

[Oktober 2007]
Jeg har netop været i Sverige. Formålet var at besøge et atletikmiljø, der igennem en årrække har formået at producere eliteudøvere i absolut verdensklasse. Jeg blev taget godt imod og fik observeret megen træning og interviewet både udøvere, trænere og ledelse. Indtrykkene er stærke og jeg glæder mig til at kigge nærmere på data.

 

[September 2007]
Jeg deltog i FEPSAC kongressen in Grækenland. FEPSAC er den fælles europæiske forening for idrætspsykologi. På kongressen blev idrætspsykologisk forskning fra hele verden præsenteret, og der var mange spændende indslag. Jeg havde også lejlighed til at fremlægge mit eget forskningsprojekt. Det blev taget godt imod.

 

[24 Maj 2007]
Jeg var i tv2 nyhederne med et indlæg i doping debatten. Vi diskusterde de forskellige motiver for at stå frem og bekende sine synder. Der kan både være fornuftsbetonede grunde, som salg af erindringsbøger og lignende, og mere emotionelle grunde. Det er utivivlsomt, at en stor kærlighed til sporten og en tro på, at det gavner cykelsporten er en del af forklaringen. jeg tror nu især på´, at et handler om disse rytteres selvfortåelse. Mennekser skaber deres identitet både overfor sig selv og andre igennem de historier, de fortæller. Nu er der opstået en mulighed for at fortælle en "positiv historie". De ryttere, der står frem, går fra at være mistænkte og allerede "dømte" syndere, til lige pludselig at være stærke drenge, der tør stå frem, tør stå ved deres handlinger osv. Den historie skaber en langt mere attraktiv identitet for rytterne.

Koden i cykelsporten har altid været loyalitet. Men lige nu er der en åbning i hvordan man kan fortolke loyalitet. Hvor loyalitet altid har været synonymt med tavshed, er der nu åbnet for, at loyalitet også kan være at stå frem og slå et slag for sportens fremtid. Og det er positivt.

 

[Maj 2007]
Jeg har netop været i Sverige til et møde med "Sport over sundet". I en gruppe af idrætspsykologiske konsulenter og forskere fra Syddansk Universitet, Lund Uninversitet og Halmsatd Universitet arbejder vi på at skabe klarhed over rollerne indenfor idrætspsykologien. Vi vil gerne beskrive en række rolle, fx mental træner, idrætspsykolog, coach et. og beskrive hvad de kan og hvilke kompetencer og uddannelser de bør have. Det er på tie a skabe en reel vejledning til brugerne, så de ved hvad de får, når de starter et samarbejde.

 

[Maj 2007]
Jeg er netop, sammen med Jakob Hansen, påbegyndt en coaching uddannelse for elite trænere på "Idrættens trænerakademi". Det er, som altid, spændende og inspirerende at diskutere trænerroller og udvikling af eliteudøvere med dygtige og erfarne trænere, der ikke er bange for at give modspil.

 

[15. april 2007]
Jeg har netop været med en række af Danmarks absolut bedste go-kart kørere i Oschersleben, Tyskland. Stævnet var første afdeling af det tyske mesterskab. Min rolle va at fungere som idrætspsykologiske konsulent og primæst arbejde med kørernes konkurrencerutiner.

Det gik danskerne rigtig godt. Med en sejr i den fornemste klasse, en andenplads i de næstbedste klasse og alle de danske elitekørere i top 10 var det en fornem weekend og en fornøjelse at deltage.

 

[5.april 2007]
Jeg er netop kommet hjem fra  2 spændende  uger på  Mallorca. Turen var en del af mit ph.d. projekt. Formålet var at observere en træningsperiode og en konkurrence i et dansk sejlsportsmiljø med international klasse. Ugerne var mege spændende og jeg fik mange gode tanker og ideer med hjem.

 

[22. marts 2007]
Bogen "Gyldendals Idrætspsykologi" udkommer. Bogen er skrevet af Kristoffer Henriksen, Jakob Hansen & Morten Hansen. Den er henvendt til mellemlange videregående uddannelser (seminarier m.fl.) gymnaiser og træneruddannelser, ligesom den er velegnet til udøvere og forældre til talentfulde udøvere. Den bygger bro mellem de praktiske aspekter af idrætspsykologien og deres bagvedliggende teori, i et sprog der er let tilgængeligt.

 

[13. marts 2007]
Kristoffer deltager i programmet "sportsnørd" på DR TV. temaet var visualisering og muligheden for at træne idræt målrttet hjemme på sofaen. se programmet her: http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=377758

 

 



Sportspsykologen.dk   •   Kristoffer Henriksen   •   Bellevuevej 5A   •   5700 Svendborg   •   info@sportspsykologen.dk