Jeg arbejder til dagligt som ph.d. stipendiat på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Projektet handler om talentudvikling, nærmere bestemt om talentudviklingsmiljøer. ”ATDE” (Athletic Talent Development Environments) handler om at kortlægge succesfulde talentudviklingsmiljøer.
| |
|
|
|
|
|
|
| |
|
”Alt for længe har vi kigget indad, når vi skulle finde forklaringen på eliteidrætsudøveres succes. Vi har kigget efter karaktertræk, gener, særlige psykologiske profiler, motivation og andet. Det er på tide at vi supplerer denne viden med et kig på miljøerne. Nogle miljøer producerer konstant udøvere på højt internationalt niveau, mens andre ikke gør. Min ambition er at kortlægge hvad der kendetegner de miljøer, der formår at blive ved med at spytte eliteidrætsudøvere ud”. |
|
|
|
Kristoffer Henriksen
|
| |
|
|
|
|
|
|
Hvad er talentudvikling?
Der er ingen tvivl om at arbejdet med at finde og udvikle talenter er en af de vigtigste opgaver i fremtidens idrætsbillede. At kunne spotte og udvikle talenter er et væsentligt konkurrenceparameter for klubber og teams.
Begrebet talent er sjældent blevet defineret i litteraturen. Nogle gange refererer vi talent, som noget en udøver kan have, altså særlige medfødte forudsætninger for at blive dygtig. Andre gange er talent noget, man kan være, som når idrætten uddeler en pris til ”årets talent”. Ofte uddeles disse priser til én, der præsterer godt på ungdomsniveau, men groft sagt uden vi ved, om det skyldes et særligt talent eller en stor træningsindsats eller begge dele. Ind imellem refererer vi til en etableret eliteudøver som et talent, måske endda et naturtalent.
Der er i dag en rimelig enighed om, at talent er en medfødt kapacitet, men at det kræver intensiv træning at optimere sine potentialer og præstere på højt niveau. Man ved også, at talent indeholder mage dimensioner, og at det er muligt at kompensere for mangler i en dimension (højde) ved at score højt på en anden dimension (motivation).
Man kan opdele talentudviklingen i en række faser, fra at finde egnede udøvere til sporten til at udvikle de talentfulde udøveres kompetencer til eliteniveau.
I Danmark arbejder vi sjældent med talentopsporing, dvs. at finde de børn, der måtte have de rette medfødte forudsætninger for nat blive en dygtig svømmer eller fodboldspiller og invitere dem med ind i sporten. Til gengæld arbejder vi systematisk med talentspotting, dvs. at finde de fodboldspillere eller svømmere, der har potentiale til at blive elite.
Men det er svært at spotte talent. Alt for ofte går store talenter spotterens næse forbi, eller de, der bliver udråbt til talenter, formår ikke at indløse potentialet.
Derfor giver det i mine øjne bedst mening at fokusere på selve udviklingsprocessen. Hvordan sikrer vi at de udøvere, der har potentiale og lyst til at blive eliteudøvere, får de rette betingelser for udvikling? Her spiller både personen (motivation, stress, evalueringer, læringsstrategier etc.) og miljøet (trænerroller, kammeratskab, kohæsion etc. ind). Begge dele kan via idrætspsykologisk indsats udvikles til at skabe optimale forudsætninger for udvikling.
.
| 
